Fuglesang i trafikken
Oppdatert :26 april 2012

Når den menneskeskabte støj stiger, skruer fuglene op for frekvensen. Det viser nye undersøgelser

Forskere over hele verden har gennem mange år set nærmere på, hvordan stigende støj fra især trafik har påvirket fuglesangen.

Blandt andet har de amerikanske forskere Elisabeth Derryberry og David Luther set på, hvor højt hannerne af arten hvidkronet spurv synger i storbyen San Francisco.

For denne arts vedkommende findes der optagelser af sangen i tæt trafikerede områder helt tilbage fra 1969.

Siden da er trafikken – og dermed også støjen – vokset støt, så der i dag er et dobbelt så højt lydtryk som i 1969.

Det har fået hannerne til at ændre deres sang, så de nu synger i et væsentligt højere frekvensområde end tidligere.

Der er generelt en tendens til, at fugle synger højere, men ifølge professor Torben Dabelsteen fra Københavns Universitet, skyldes det ikke nødvendigvis kun den øgede støj.

Et hævet toneleje giver også fordele i forhold til at reducere ekkoet mellem byens huse.

Kilde: Politiken, 09/04/2012

Still oss et spørsmål!

Lurer du på noe? Sjekk våre Ofte stilte Spørsmål, eller send inn spørsmålet ditt her.

Takk for din henvendelse. Vi kontakter deg så snart vi kan